Julearrangementet lørdag, den 27′ er aflyst!

Desværre har festudvalget været nødt til at aflyse årets julearrangement på grund af manglende tilmeldinger.

1000 påskeliljer lagt!

Lørdag den 16′ okt. mødtes en gruppe i Købingsmark. På arealerne med de vilde blomster, blev der sat påskeliljer som kan pynte indtil den “vilde” natur tager over.

Tilskud til energirenovering

Alle ejere i Sønderborg kommune kan nu søge penge til energirenovering, hvis du har et energimærke E,F eller G. Du kan også få tilskud til udskiftning af oliefyr til varmepumpe. læs mere

Landsbybusserne starter igen!

Efter en længere pause vender landsbybusserne tilbage. Det er et tilbud til alle medlemmer af landsbylaugene i Sønderborg Kommune. Der er tale om små busser 9 personer, som kan køres med et lille kørekort. Der er ingen krav til hvad du vil bruge bussen til. Det koster kun 70 kr. i timen max. 560 kr. pr dag. Der er frie kilometer, men den brugte benzin skal betales udover.

Læs mere.

Sønderborg kommune er i gang med at udarbejde en boliganalyse.

Boliganalysen skal bl.a. bruges til at sikre den mest optimale planlægning af nye boligområder. Vi ønsker at inddrage borgere i kommunens Landsbylaug for at kvalificere analysen og få lokale vurderinger af områdernes udviklingspotentialer. Derfor vil jeg gerne bede jer sprede linket og budskabet ud til jeres medlemmer, så de motiveres til at besvare spørgeskemaet og dermed bidrage med input til den videre boligudvikling i kommunen.

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=TPR6W699S59J

Spørgeskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i følgende to overskrifter:

  • Jeres nuværende boligsituation og evt. fremtidige efterspørgsel
  • Vurdering af hvad der appellerer til tilflyttere til i jeres lokalområde.

Besvarelserne vil blive behandlet anonymt i boliganalysen. Besvarelsen skal være foretaget senest uge 36, og det tager ca. fem minutter at besvare.

Forårs rengøring og generalforsamling, 2021.

Dagens “høst”

29 medlemmer havde meldt sig til årets affaldsindsamling. Selv om vi ikke havde opsamlet henkastet skrald sidste år blev det ikke til de store mængder. Man kan undre sig over at et defekt udstødningsrør bare smides i vejkanten!

Efter 2 timers arbejde blev der serveret grillpølser og øl/vand sponseret af Sønderborg forsyning:

  

 

Til sidst blev årets ordinære generalforsamling afholdt. Læs referatet

PAK-Haven i en Coronatid.

Nordals Skolen har taget PAK-Haven i brug til “Ude undervisningen” som er blevet en del af skolelivet i disse Corona tider.

“Vild med vilje” er et tema, som Sønderborg Kommune har taget til sig, ja de vil gerne være førende i Danmark. Der er ansat en landskabs arkitekt, Anette K. Andersen, som har fået til opgave at fremme biodiversiteten i kommunen. Vi skal også være med på Nordals! På midten af vores plads, er der nu lavet en stor cirkel, hvor naturen selv kommer til at bestemme.-næsten! Om efteråret bliver det hele slået ned, så der bliver plads til næste års vækst. Det skal trods alt ikke udvikle sig til et ufremkommeligt vildnis. På den netop afholdte generalforsamling blev der afsat max 1000 kr. til blomsterfrø.

Grunden hvor Pøl Kulturbørnehave lå, skal driftes på samme måde. Der bliver lavet en adgang fra PAK-Haven ved legeområdet, så der skabes sammenhæng. Landsbylauget har netop fældet 2 træer, og kommunen vil fjerne buskene her, så der kan åbnes op.

Så er der vilde blomster:

Julekonkurrencen 2020.

Onsdag den 16/2 kørte juryen (Medlemmer fra bestyrelsen) rundt i hele landsbylaugets område og fandt de flotteste udsmykninger. Juryen lagde vægt på at finde de hyggeligste og mest kreative løsninger. Det drejede sig ikke om de fleste blinkende kulørte lamper, men  at finde julestemninger, som passer til vores landdistrikt. Her er de 3 heldige vindere og begrundelsen hvorfor de blev udvalgt:

Pøl:

Pølvej 11A, Lone og Claus Gloy.
På vejen fra Nordborg til Pøl lagde vi straks mærke til denne flotte og hyggelige julebelysning. Efter at havde kørt rundt på alle de små veje i Pøl, var vi enige om at vende tilbage til Pølvej 11A, hvor julekurven blev overrakt til en glad og overrasket Claus.

Augustenhof :

Rugløkke 49, Mette Lauridsen.

Mette bruger enhver lejlighed til at lave en flot installation foran sin ladebygning, hvad enten det er Halloween eller andre begivenheder. Til denne jul var laden flot udsmykket, se billedet eller kom forbi og kik ind. Mette er ganske vist medlem af bestyrelsen, men hun var ikke en del af juryen. Hun var i selvisolation og modtog præmien gennem vinduet:

(Helvigvist var Coronatesten negativ dagen efter).

Købingsmark:

Møllebækvej 11 (Købingsmark Bigård), Jette og Jørn Nielsen.

Stedet oser af julehygge, både ude og inde. Julelysene blander sig med lyset fra butikkens og hovedhusets vinduer og giver en stemningsfuld oplevelse.

 

Tilbageblik for 2020: “Dagligdagen vendte alligevel ikke tilbage”

Det har været et mærkeligt forår, sommer og efterår for alle fælles arrangementer har været aflyst.

Vi har dog været så heldige at Landdistriktsudvalget i Sønderborg kommune har bevilget 15:000 kr. til etablering af 3 blomsterenge i Købingsmark. Det er grundejerforeningen her, som står for det praktiske arbejde. Se længere nede på siden!

PAK-Haven er også blevet brugt, og der har været overnattende gæster i shelteret. Vejarbejde har til tider gjort det besværligt at komme frem til haven, så området er nok ikke blevet brugt så meget som sidste år. Vores opsynsgruppe har stået for at pladsen har set pæn og rydelig ud hele sommeren. Stor tak til de medlemmer som har påtaget sig dette arbejde.

Blomsterenge i Købingsmark.

Randi Rasmussen, projektansvarlig og medlem af bestyrelsen i grundejerforeningen, fortæller:

Bedene skulle klargøres og helst tilsås i april iflg. Jørn fra bigården. Coronaen satte dog en bremse for megen aktivitet – og vi var i bestyrelsen ikke helt villige til at betale de 15000kr. til klargøringen, da vi ikke vidste om vi fik bevillingen fra Landdistrikts udvalget i Sønderborg Kommune.

Vi besluttede derfor at begynde med en delvis og lettere ”lappeløsning” vedr. klargøring og størrelse på områderne. Så i stedet for at rømme jorden af og gøre klar, blev græsset vendt og fræset flere gange efter anbefaling fra Bjarnes have.

Vi har bl.a sået Gul Sennep, Katost, Solsikke, Boghvede, Honningurt og Morgenfruer.

Områderne er ikke blevet som ønsket – endnu!

Dels har fræsningen betydet MEGET ukrudt/græs mellem blomsterne

Dels er blomsterfrøene, hvoraf nogle har haft betydelig bedre spireevne end andre, sået for tæt.

Vores plan er derfor at klargøre bedene i efteråret og tidligt forår, så de er klar til blomster næste år

Blomstervalget udvides, så der kommer lidt flere ”blikfangsfarver” med i bedene – solsikker, morgenfruer, valmuer og kornblomster, da disse liver op blandt de mere dæmpede lilla farver.

Jeg vil forsøge om nogen i området måske vil hjælpe til med at luge ukrudt i 2021 når bedene forhåbentlig ser helt anderledes ud end de har gjort i år..

Se flere billeder.

Byvandring, søndag den 3′ nov. 2019

Jens Ravnsbæk tog os med på en god og oplysende rundtur i Nordborg. Vi hørte  om slottets historie, den store brand i 1792 og hvad den har betydet for byens struktur, jernbanen som blev nedlagt i 1933 og meget mere. Vi sluttede dagen i Lokalhistorisk Arkiv, hvor vi blev budt på kaffe og så en masse historiske billeder og blev indført i arkivets hjemmeside

Afsløring af vandreskulptur i PAK-haven, Fredag den 11′ klokken 16:30.

Omkring 20-25 personer trodsede regn og blæst og mødte op til afsløringen. En stor del kom fra Kirkeby.

Landdistrikt koordinator Connie Skovbjerg og Formanden for Landsbyforum i Sønderborg deltog også.

Vi har fået “Ugandas Eva” fået til låns i 2-3 år. Bronze bysten er lavet af Naita Maria og George Kyeyune.

Bænk opsat ved stranden i Augustenhof, mandag 16/9, 2019.

På generalforsamlingen i år, fremsatte Per Nicolaisen et ønske om at få opsat en bænk hvor man kunne nyde udsigten ved stranden i Augustenhof. Det er blevet til virkelighed og i dag blev bænket indviet.

Her står den nye bænk:

Sensommerfest den 14′ september:

Vi var endnu engang utroligt heldige med vejret, som var med til at give deltagerne en dejlig dag. Vi startede i PAK-Haven hvor vi fik afprøver fodboldmålene og basketball stativet. Derefter gik turen på cykel videre til nye udfordringer. Se flere billeder, tryk her.

Flytræf den 24′ august:

For anden gang havde Nordals Flyveklub inviteret alle medlemmer i landsbylauget til rundvisning, frokost og flyvetur. Vi havde en dejlig dag på flyvepladsen og de fleste tog imod tilbuddet om en flyvetur.

Flyveklubben lægger op til at arrangementet vil bliver gentaget om 2 år!

Blomsterløg 2019:

Mange har taget imod tilbuddet om at modtage gratis blomsterløg som skal sættes i vores vejrabatter. Vi har bestilt 4100 løg i alt.

De er nu delt ud til dem som har bestilt. En stor del blev sat i Pak-Haven

Hjertestarter kursus 28′ april 2019:

18 medlemmer fra Landsbylauget og Vinterbaderne deltog i et meget oplysende og illustrativt kursus, som Niels Kristian Kjær fra Nordals Flyveklub holdt. På billedet ses Niels med gaven, som han fik som tak for det gode arrangement. Det blev afholdt i flyveklubbens klublokale.

Hvis du ikke selv var til stede kan du se denne video som giver et godt indblik i hvordan en hjertestarter bruges. Filmen varer 7 min.

Denne henvisning til en YouTube video ligger også på siden “Links og Apps” Her vil den blive stående, mens dette indlæg slettes i løbet af året.

Forårs rengøring 2019:

I det flotteste vejr blev der indsamlet skrald fra vejkanter og strand. Det blev til 30 kg. i plastposer, 2 juletræer og et bræt. Efter veludført arbejde nød vi grillpølser samt øl/vand sponseret af Sønderborg Forsyning.

Se flere billeder

Indvielse af foreningshuset “Svanen”, den 31′ marts 2019

Nordals Vinterbader forening stod for den officielle indvielse af fælleshuset “Svanen”. Omkring 75 personer deltog på denne festlige dag. Charlotte Engelbrecht klippede det røde bånd over og holdt en tale.

Foredragsaften med Jørgen Bundgaard, den 27′ marts 2019

Omkring 20 medlemmer var mødt op til et meget spændende og positivt foredrag om udviklingen her på Nordals. Vi hørte om Nordborg Handels arrangementer, Nordals Ferieresort og planerne om olympisk klatrevæg, kunstgræsplæne mv. ved Nordals Idrætscenter. Vi fik også at vide at der var kommet 72 flere beboere på Nordals sidste år, så tilbagegangen er absolut standset.

34 medlemmer kom forbi Købingsmark 53 og havde en hyggelig eftermiddag.

Festudvalget havde pyntet fint op, lavet gløgg, kaffe, kakao og varme æbleskiver. Bagefter havde vi en festlig pakkeleg hvor bølgerne ind imellem gik højt!

Tak til festudvalget!

Vores shelter er kommet på nettet:

Se her

Shelteret er taget i brug:

 

2 friske fyre fra Sønderborg har som de første overnattet i vores shelter 8′ juni.

Vores vejkanter er flottere end vejbelægningen!

Vindmølleparken NØ for Als:

Vindmøllerne omkring 40 stk. kommer til at ligge i det område som er vist med rød streg.

 

På et møde for Landsbylaugene på Nordals, fik vi en orientering om vindmølleparken som kommer til at forsyne hele Sønderborg kommune med strøm. Hvis alle tilladelser falder på plads vil møllerne blive opført i 2023-24. Strømmen bliver ført på land i Pøl hvor der skal opføres en transformator station og strømkabel skal graves ned gennem vores område og føres videre til Åbenrå. Placeringerne er ikke fastlagt endnu. Læs mere her

Se på siden: “Turist info”

Den er blevet udbygget på det sidste. Her kan du finde overnatningsmuligheder, attraktioner, cykel og sauna udlejning og meget andet. Alt med adresse og åbningstider.

TV2 Syd:

TV2 Syd har lavet et indlæg omkring tilblivelsen af PAK-Haven. Se:

http://www.tvsyd.dk/artikel/ildsjaele-staar-sammen-omdanne-mark-til-aktivitetsareal

Hør sangen om Nordals!

Nordals Sangforening fik i 2008 optaget en DVD på Nordborg Slot med 19 sange. Nordals Landsbylaug PAK har fået lov til at bruge sangen om Nordals og lægge den ud her på hjemmesiden. Jeg har krydret optagelsen med billeder her fra området og lagt undertekster på.

 Nu kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig ved at skrive din mail adresse ind i feltet her på forsiden. I løbet af kort tid modtager du en mail hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevene hvis du skulle fortryde det!!

OBS! Check at nyhedsbrevet ikke bliver slettet af dit spamfilter. Afsenderen hedder kent@mynch.dk  når du modtager brevet.

Har du forslag, ideer eller aktiviteter som skal med på vores hjemmeside, så skriv et indlæg på “Debat siden” eller send en mail til webmaster:

kontakt@nordals-landsbylaug-pak.dk

 

 

Kalender

<< sep 2021 >>
mtotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3

Kommende arrangementer

  • Ingen arrangementer

PAK Landsbylaug

PAK Landsbylaug

Besøg Landsbylaugets Facebook gruppe

Hjertestarter

Der er 3 hjertestartere i vores område:
  • Købingsmark Strand på Toilet/Vinterbader bygningen. Den er tilgængelig hele døgnet. 
  • Augustenhof Strandcamping i receptionen.
  • Nordborg Bio, den er tilgængelig hele døgnet.

Sponser til PAK Haven

Sponser til PAK Haven

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev